Register Here to Apply for Jobs or Post Jobs. X

Lægesekretærelev på Universitetshospital

Job in Aalborg - Denmark
Other locations:
Aalborg
Note that applications are not being accepted from your jurisdiction for this job currently via this jobsite. Candidate preferences are the decision of the Employer or Recruiting Agent, and are controlled by them alone.
For jobs on this site that accept applications from your location / country,
Company: REGION NORDJYLLAND
Full Time position
Listed on 2020-01-24
Job specializations:
  • Telecommunications
    Entry Level Telecommunications, Online Telecommunications, Telecommunications Sales, Telecommunications Technician
  • Training
Job Description & How to Apply Below
Position: Lægesekretærelev på Aalborg Universitetshospital

LÆGESEKRETÆRELEV på Aalborg Universitetshospital

 

Nordjyllands største hospital søger efter 20-25 lægesekretærelever til ansættelse 1. sep­tem­ber 2020.

Kunne du tænke dig et administrativt arbejde på en stor, seriøs, innovativ og me­get ofte travl ar­bejdsplads med mangeartede arbejds­opgaver?

Har du lyst til at servicere patienter og samarbejdspartnere? Har du det store overblik og en god ordenssans? Har du flair for arbejde med IT, og er du hurtig på tasterne? Er du rigtig god til at stave? Er du god til at kommunikere?


Hvis du er blevet fanget af ovenstående, er du måske én af vores kommende lægesekretærelever.


Lægesekretærens arbejdsområder er patientrelaterede opgaver, administration, IT, koordination og formidling med nøgleord som god service, kvalitet, ansvarlighed og fleksibilitet. Du arbejder tæt sammen med læger og plejepersonale og øvrige faggrupper på hospitalet og har kontakt med patienter og deres pårørende.

 

Lægesekretæruddannelsen tager 2 år* med start 1. september 2020. Uddannelsesforløbet er kort, koncentreret, krævende og er bygget op af praktikperioder i forskellige afdelinger vekslende mellem teoretisk undervisning på handelsskole og hospitalet. Praktikken foregår i afdelinger på Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Hobro og Farsø samt i Psykiatrien, Aalborg.


Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Ved uddannelsens start bliver der lagt en uddannelsesplan for dig, som følges op af faste samtaler og evalueringer ved hvert praktikophold.


Den teoretiske del af uddannelsen indeholder 15 ugers skoleophold på Aalborg Handelsskole, Langagervej og indeholder fagene:
  • anatomi, fysiologi, patologi og psykologi
  • sundhedsadministration
  • kommunikation og digitalisering 
  • diagnoselatin
  • udvidet skriftlig kommunikation
  • informationsindsamling, validering og strukturering af data
  • IT-integration af data
  • Præsentationsteknik
  • Ansættelseskrav:
  • du skal inden elevstart have bestået HHX, EUX eller adgangsgivende HG2 eller
  • du skal inden elevstart have bestået studenter/HF eksamen med efterfølgende 5 ugers grundforløb på handelsskole#

     

     

    * Vedrørende adgangskrav og varighed, se link:


     

    # Eller hvad der nu er gældende lovgivningsmæssigt.


    Alle henvendelser vedrørende tvivl om adgangsveje skal rettes til uddannelseskonsulenter på handelsskolerne.


     

    Vi kan tilbyde:
  • en spændende uddannelse på højt fagligt niveau
  • faglig og personlig udvikling
  • at der bliver taget hånd om dig fagligt og socialt
  • en udfordrende hverdag med 3-4 forskellige praktikophold
  • en uddannelse med gode jobmuligheder og efteruddannelse
  • elevløn under uddannelsen 

     

    Vi lægger vægt på:
  • at du er stabil, engageret og har en positiv indstilling til læringsprocessen
  • at du er rigtig god til stavning samt skriftlig og mundtlig kommunikation
  • at du har et godt it-kendskab og behersker ’blindskrift’ ved ansættelsesstart (10-finger-systemet)
  • kan lide at omgås mennesker og have mange bolde i luften
  • at du er omstillingsparat og har lyst til at tilegne dig ny viden
  • at du har et godt humør 



  • Uddannelsesforløb:

    Uddannelsen starter med en gensidig prøvetid på 3 måneder.

    Uddannelsen indledes med et introduktionsforløb og omfatter endvidere 15 ugers teori fordelt over 4 skoleperioder.

    Uddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt (fagprøve).

    Skoleperioderne varetages af Aalborg Handelsskole.

     

    Løn i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK, som i øjeblikket er ca. 14.000 kr. (som 1.års) og ca. 14.700 kr. (som 2. års) og lægesekretærelever over 25 år ca. 21.000 kr.

     

    Synes du ovenstående lyder spændende, og har du mod på at tage udfordringen op, så send din ansøgning ( meget gerne med foto ) elektronisk via linket med oplysninger om skoleuddannelse og kopier af alle eksamensbeviser inkl. 9. klasses afgangsprøve eller andet eksamensbevis, hvor der fremgår karakter med retstavning. Er du over 25 år bedes du ligeledes medsende en realkompetence-vurdering, hvis du har fået lavet en sådan.

     


    Din ansøgning kan kun modtages elektronisk via linket nederst i stillingsopslaget på .

    Ansøg­ningsfrist er søndag 16.2.2020.

    I uge 11 udvælger ansættelsesudvalget de ansøgere, som inviteres til et informationsmøde om elevstillingen samt en lille dansk retstavningsprøve. Dette informationsmøde finder sted onsdag 18.3.2020.

    Samtaler og endelig udvælgelse afvikles tirsdag, onsdag og torsdag i uge 13.

    Alle ansøgere får besked i uge 11, om de er blandt de heldige, der er udvalgt til at gå videre i kampen om en af elevpladserne.

     

     

    Position Requirements
    Less than 1 Year work experience
    Note that applications are not being accepted from your jurisdiction for this job currently via this jobsite. Candidate preferences are the decision of the Employer or Recruiting Agent, and are controlled by them alone.
    For jobs on this site that accept applications from your location / country,
    Search for further Jobs Here:
    (Enter less keywords for more results. Suggestions may be selected)
    Location
    Employment Category
    Education (minimum level)
    Filters
    Education Level
    Experience Level (years)
    Posted in last:
    LOGIN Area - Jobsite