Bi Solution Architect
Listed on 2025-12-29
-
IT/Tech
-
Business
Har du lyst til at flytte standarderne indenfor transport, og har du lyst til at arbejde i et dynamisk, internationalt miljø med hastig vækst?
UBsend søger en BI Solution Architect, som kan sætte retningen for vores fremtidige Business Intelligence landskab og implementere det i virksomheden.
Virksomheden og afdelingenHos UBsend har vi specialiseret os i at udvikle og implementere smarte integrationsløsninger indenfor transport, hvor vi fungerer som bindeled mellem vores kunder og traditionelle logistikvirksomheder. Vi tilbyder virksomheder den bedste løsning i forhold til leveringstid, pris, distributør og kundeoplevelse og kundeporteføljen inkluderer mange forskellige B2B- og B2C-kunder.
Vores ambition? At blive den førende integrationsplatform på markedet.
UBsend er en virksomhed med internationalt udsyn med mange kunder i udlandet og et multikulturelt arbejdsmiljø. UBsend har kontorer i Aarhus og København. UBsend er en del af Heartland / Bestseller gruppen.
Du vil indgå i vores BI & Analytics afdeling, som har ansvaret for UBsend’s Masterdata, Data Governance og Business Intelligence løsninger internt og eksternt, samt det overordnede strategiske roadmap for hele virksomheden indenfor disse områder.
UBsend er de sidste år gået fra at være en startup til at være en scaleup virksomhed og vi har derfor brug for at optimere styring og organisering af vores data. Vi har projekteret en række strategiske initiativer på data området, hvor det er af afgørende betydning, at vi sikre en god plan for vores langsigtede Business Intelligence landskab.
Som BI Solution Architect er du ansvarlig for at designe, planlægge og overvåge implementeringen af business intelligence-systemer og
-løsninger, der gør det muligt for organisationen at træffe datadrevne beslutninger.
Du vil være den drivende kraft i at definere og visualisere den nuværende og fremtidige overordnede BI-arkitektur (datakilder, ETL-processer, data warehouse/lake-design, rapporterings- og analyselag) for virksomheden og sikre, at BI-systemet er skalerbart, sikkert og i overensstemmelse med virksomhedens IT- og datastrategi.
Du skal i tæt samarbejde med dine kolleger indenfor Data Governance og Data Literacy aktivt drive projekter inden for området og koordinere disse med andre strategiske projekter og afdelinger i UBsend. Du skal kunne balancere krav mod muligheder og aktivt bidrage til at definere en struktur, der passer til UBsends processer og arbejdsmetoder.
Med vores åbne virksomhedskultur får du rig mulighed for at sætte dit aftryk på, hvordan UBsend kommer til at arbejde med data i fremtiden.
#J-18808-Ljbffr(If this job is in fact in your jurisdiction, then you may be using a Proxy or VPN to access this site, and to progress further, you should change your connectivity to another mobile device or PC).