Speciallæge søges til en stilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnittene Skive, Hospitalsenhed Midt
Listed on 2026-10-14
-
Healthcare
Clinical Specialists & Support
Location: Town of Hammel
Speciallæge søges til en stilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnittene i Skive, Hospitalsenhed Midt.
Vi søger en speciallæge der enten har erfaring inden for behandling af senso-motoriske og kognitive symptomer sekundært til erhvervet eller medfødt hjerneskade, har erfaring inden for det neurorehabiliterende felt eller har en neurofaglig baggrund med interesse for at fordybe sig i neurorehabiliteringen på højeste specialiseringsniveau. Dette indebærer ligeledes en interesse for at udvikle de lægefaglige dimensioner af det neurorehabiliterende fagfelt nationalt og internationalt.
En stilling som speciallæge ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), med primært tjenestested på vores afsnit S12 og S13 i Skive Sundhedshus, er ledig til besættelse fra 1. januar 2027 eller snarest derefter. Speciallægen vil indgå i det lægeteam, der sammen løser den faglige opgave på RHNs afdelinger i henholdsvis Skive og Lemvig.
RHN er en højtspecialiseret universitetsklinik, der varetager neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark. Vi er et fagligt udviklingshospital og kompetencecenter der arbejder med individuelt tilrettelagte patientforløb ud fra en bio-psyko-social-sygdommodel (ICF) og i tværfaglige teams omkring patienten. De lægefaglige opgaver dækker et bredt lægeligt felt med tæt samarbejde mellem læger fra flere specialeområder, hvilket afspejler den generelle tværfaglige tilgang til komplekse og lange patientforløb.
Omstillingen
Vi søger en speciallæge der enten har erfaring inden for behandling af senso-motoriske og kognitive symptomer sekundært til erhvervet eller medfødt hjerneskade, har erfaring inden for det neurorehabiliterende felt eller har en neurofaglig baggrund med interesse for at fordybe sig i neurorehabiliteringen på højeste specialiseringsniveau. Dette indebærer ligeledes en interesse for at udvikle de lægefaglige dimensioner af det neurorehabiliterende fagfelt nationalt og internationalt.
Vi eftersøger en speciallæge med et godt overblik over komplekse forløb med multisyge patienter, forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger fra flere specialer. For den rette ansøger er der gode muligheder for selv at tilrettelægge opgaveløsningen, i samarbejde med det øvrige lægeteam på vores afsnit i Skive og Lemvig.
Ligeledes er der gode muligheder for et tæt samarbejde med det brede tværfaglige team omkring det enkelte pt. forløb.
Da RHN er en universitetsklinik tilstræbes der, i alt hvad vi gør, et tæt samarbejde mellem det klinisk arbejdende personale og husets forskningsaktive personale, ligesom det understøttes at klinisk arbejdende personale deltager i og bidrager til aktive interne forsknings- og udviklingsprojekter. Dagarbejdet består af stuegang og almindelig klinisk arbejde, tværfaglige konferencer, patient-pårørende-møder i samarbejde med det tværfaglige team og samarbejde over sektorerne.
Vi er organiseret med fast lægetilknytning til bestemte afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Speciallægerne på RHN har et tæt samarbejde i afsnittet med oversygeplejersken og den ledende terapeut og indgår i afsnittets triadeledelse.
Der er ikke en vagtforpligtelse tilknyttet stillingen. Vagten varetages telefonisk af lægeteamet på Hammelmatriklen. I denne stilling indgår der i stedet en forpligtelse til, sammen med det øvrige speciallægeteam i Skive og Lemvig, at løse den kliniske opgave på begge matrikler ved planlagt fravær eller sygemelding.
Lægegruppen består af 17 speciallæger (13 i Hammel, 3 i Skive og 1 i Lemvig) med følgende specialer: neurologi, neurokirurgi, intern medicin, geriatri, pædiatri og almen medicin…
(If this job is in fact in your jurisdiction, then you may be using a Proxy or VPN to access this site, and to progress further, you should change your connectivity to another mobile device or PC).